Index    

Tattoo

  In English

En drage fødes

 
 

En tatovering !!! Ikke mig... Aldrig i livet. Jeg har altid undret mig over, hvad der kunne få folk til at få lavet permanente streger og kruseduller på kroppen. Altså for resten af livet. De måtte da have en eller flere skruer løse. Og så måske alligevel ikke. Jeg har nok altid haft en vis nysgerrighed og respekt overfor det.

Indtil for nogle år siden, var det min holdning. Jeg er 57 år og bor i Dianalund. Jeg havde set så mange "grimme" tatoveringer. Under surfing på Nettet, havnede jeg en dag på nogle sider med tatoveringer. Noget af det så ikke så tosset ud og jeg søgte lidt mere målrettet. Jeg stødte naturligvis også på Kunsten på Kroppen og blev fascineret over de motiver, som Erik og Colin havde lavet. Men jeg kiggede jo bare af ren og skær nysgerrighed. Jeg skulle jo ikke have nogen tatovering, det var helt sikkert. Eller var det ...

Der gik nogle år. Jeg vendte mærkeligt nok tilbage til Internetsiden gang på gang - bare lige for at kigge. Specielt Colins "drager" kunne jeg godt lide. Der var et eller andet som trak og gradvist voksede der et ønske om, at få sådan en på armen. Kunsten på Kroppen var en oplagt mulighed.
 

2006. I starten af marts tog jeg til København for at se stedet an og snakke med Colin. Han var travlt optaget af en anden kunde, så jeg satte mig ned og ventede. Kiggede i albums med billeder og tegninger af tatoveringer - og ventede. Der var ikke så meget plads, men jeg fornemmede en hyggelig og kreativ atmosfære. På et tidspunkt fik jeg øje på en seddel, hvor der stod, at hvis man ville vente til man ikke forstyrrede, kunne man godt komme til at vente meget længe. Så jeg forstyrrede ... Colin virkede som en sympatisk fyr og jeg forklarede, hvad det var jeg havde i tankerne. Vi lavede en aftale og jeg drog hjemover.
 

Colin arbejder koncentreret på min drage

22.marts. Møder op som aftalt kl.11. Spændt og med en lille sommerfugl i maven. Colin skal lige ned med en skraldesæk først. Jeg har printet nogle billeder ud, så jeg kan vise Colin i hvilken retning mine ønsker går. Jeg vil godt have en drage på højre arm som slynger sig rundt om armen. Colin går i gang og udfolder sine kunstneriske talenter. I løbet af et lille kvarter, har han med fedtblyant fremtryllet "dyret". Dragehovedet er større og sidder højere oppe end jeg har forestillet mig, men det ser helt rigtigt ud. Jeg får Colin til at ændre en af afslutningerne til et slangehoved. Jeg kigger igen i spejlet, og den er "lige i øjet". Colin trækker den op med en spritpen, monterer nål og hælder sort farve op i et lillebitte plastikbæger.

Det er svært at beskrive hvordan det føles at blive tatoveret. Det er selvfølgelig forskelligt fra person til person og hvor på kroppen det foregår. Jeg kan ikke mærke de enkelte stik fra nålen, dertil "kører" den for hurtigt. Det svider lidt, som en sløv kniv der ridser i huden. På indersiden af armen, oppe ved armhulen, hvor huden er tyndere og mere følsom, vil jeg godt indrømme, at det bider. Der er ikke så meget snak undervejs. Dels støjer maskinen og dels er Colin dybt koncentreret under processen. Jeg skal nok afholde mig fra at distrahere ham. Tænk hvis jeg var skyld i et "ups!". Dette er bestemt ikke Photoshop. Ctrl+z er ikke en mulighed. Det her kan ikke uden videre laves om. Erik er i gang med at tatovere en fugl på hoften af en ung kvinde, men han får alligevel tid til at tage et par billeder med mit kamera, af Colin der arbejder på min drage.

Efter omridset fortsætter Colin med detaljerne og skygger, der giver dragen en 3-dimentional virkning. Det er her jeg begynder at slappe mere af og egentlig ikke føler, at det er ubehageligt mere. Jeg er lidt øm bagi og da Colin efter næsten 3 timer siger slut for i dag, er det rart at strække benene og beundre resultatet i spejlet. Dragen er ikke færdig, men der er liv i den. Jeg skal komme igen om ca. 4 uger.

På vejen hjem føler jeg mig forandret. Jeg kigger indenfor under T-shirten, for at få et glimt af min drage. Og jo... den er der stadig. Jeg har flyttet en af mine grænser, og jeg har det helt godt med det.
 

Nærbillede af tatoveringen efter 3 dageDet flydende plaster, som Colin har sprayet på, går af i vask dagen efter. Min skulder er lidt ømt, så jeg sover ikke på højre side de næste par dage. Der er dannet sårskorper efter 3 dage og jeg smører med creme. Det heler fint og klør ikke så meget. Da sårskorperne efterhånden falder af, dukker den "rigtige" stregfarve frem - utrolig flot.
 
Billedet til venstre viser hvordan min tatovering ser ud efter 3 dage.

 
Ventetiden er lang. Næsten en måned. Men jeg er nok også en smule utålmodig.
 

18.april. Så er det endelig tid. Vejret er lige præcis, som man kan forvente af april. Solskin, blæst, regn og hagl. I dag skal min drage gøres færdig. Denne gang er der jo ikke de store overraskelser i vente, men jeg skal lige bruge et par minutter til igen at vænne mig til nålen. Den perforerer min hud cirka 100 gange i sekundet, i en dybde på omkring en millimeter og trækker farvestoffet med ned. Colin laver lidt finpudsning på den "gamle" del af dragen og fortsætter så med prikskygge på resten af dragens krop og hale. På væggen ved Colins arbejdsbord hænger billeder bag en plexiglasplade. Spejlbilledet giver mig mulighed for at følge lidt med i hvad Colin laver. Ellers kan jeg ikke lave andet end at sidde stille, holde kæft og kigge på billeder, tegninger, trolde og hvad der ellers er af figurer i rummet. Der er fyldt op med former, farver, ideer og inspiration. Erik har en kunde på briksen. Jeg hører ikke nogen maskinsummen fra den kant og bliver klar over, at Eric håndtatoverer.
Denne gang når jeg ikke at blive øm i bagdelen. Efter godt halvanden time er Colin færdig. Lidt afspritning, flydende plaster og et sort lagen over døren - så er kulissen sat og Colin knipser nogle billeder med det digitale kamera. Forhåbentlig ser jeg ikke helt tåbelig ud ...
Jeg siger pænt farvel og tak for dragen og Colin håber, at jeg måske kommer igen en anden gang. Det kan jeg bestemt ikke udelukke, men indtil videre har jeg nok i min drage.
Da jeg kommer hjem går jeg flere gange til spejlet, for at beundre det færdige arbejde. Det var en rigtig beslutning at få min tatovering hos Kunsten på Kroppen. Den ser virkelig godt ud. Mit blik bliver dog ved med at falde på en detalje. Slangehovedet ser i mine øjne, "fladt" ud i forhold til resten af dragen. Jeg griber telefonen og ringer til Colin. Prikskygge kan der ikke være tale om, da slangehovedet er afslutningen på dragens manke. Det må jeg jo give ham ret i, men han lover at finde på noget, hvis jeg kommer forbi ugen efter.

25.april. Det er med lidt blandede følelser jeg dukker op hos Erik og Colin. Vil han tage det som en kritik? Colin har lavet et kunstværk til mig. Med hvilken ret kan jeg så komme og sige: Jeg synes ... Kan du ikke lige ... - Det ser nu ikke ud til at genere Colin. Han tager det med et smil. Min drage får tilføjet et par streger uden beregning, og jeg går derfra i sikker forvisning om, at jeg har fået en enestående tatovering. Jeg vil aldrig møde nogen, som har en helt mage til.
Nu ser jeg frem til, at det snart bliver sommer og glæder mig til at vise min første tatovering frem ude i det fri.
 

En stor tak til Colin for en fantastisk drage, som jeg er meget stolt af.

Henrik

retur til index

 

 
Copyright © 2006 Cerohs | Henrik Stilborg | Opdateret: 18-04-2008